Beskatning af julegaver

23. november 2023

December står for døren og det er måske tid til at overveje hvilke julegaver dine medarbejdere skal have. Men hvordan er det nu med reglerne for moms og skat?

Skattereglerne

Reglerne foreskriver, at en medarbejder må modtage gaver til en værdi af 1.300 kr. i 2023 uden at skulle betale skat af dem. Disse 1.300 inkluderer julegaven – MEDMINDRE, at gaven er mindre end 900 kr.

Det vil altså sige, at hvis en medarbejder får en julegave til 700 kr. og en anden gave til 900 kr., skal medarbejderen kun betale skat af de 900 kr., idet julegaven IKKE overskrider de 900 kr., selvom det samlede beløb lyder på 1.600 kr., hvilket er over grænsen på 1.300 kr.

Hvis julegaven derimod er på 1.000 kr. og den anden gave er på 700 kr., skal medarbejderen beskattes af begge gaver og dermed 1.700.

Du kan derfor ALTID give dine medarbejdere en julegave på 900 kr. skattefrit!

Hvordan indberetter du?

Medarbejderen skal oplyse beløbet på årsopgørelsen, hvis arbejdsgiveren har foræret gaver, hvis samlede værdi overstiger 1.300 kr. i 2023. Dette beløb skal præciseres i rubrik 20.

Arbejdsgiveren skal indrapportere hele beløbet, hvis det overstiger 1.300 kr., og kan trække hele udgiften fra som en driftsomkostning (gaven kan ligeledes fratrækkes som en driftsomkostning, hvis den er under 1.300 kr.).

Der eksisterer ikke mulighed for momsmæssigt fradrag for gaver til personalet, da det drejer sig om gaver.

Vælger du at give dine medarbejdere gavekort eller kontanter som årets julegave, er gaverne skattepligtige, da de antager karakter af kontant løn.

Dog kan gavekort, der er udstedt til specifikke produkter, nyde skattefrihed.

Hvad med julefrokosten?


Som hovedregel kan en virksomhed trække alle udgifter til en julefrokost fra i skat. Dette inkluderer leje af lokale, mad, drikke, transport, osv., og det gælder faktisk også selvom ægtefæller deltager.

I forhold til momsfradraget afhænger det af forskellige faktorer. For eksempel kan I ikke trække momsen fra ved brug af egne lokaler, såsom kantine.

Hvis julefrokosten bliver afholdt på for eksempel en restaurant, kan virksomheden få fradrag for 25% af momsen på kuvertprisen.

Brug for hjælp?

Har du brug for hjælp til at forstå reglerne eller har du yderligere spørgsmål?

Kontakt vores erhvervsjurist Lasse Erichsen for at få svar!

Relaterede indlæg

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *