G-dage

Historien bag tilblivelsen af G-dage skal findes tilbage i tiden, hvor der politisk opstod et ønske om at stoppe en uhensigtsmæssig brug af dagpengesystemet i forbindelse med vejrlig og ordretørke.

Logikken i den gamle ordning var egentlig god nok; men muligheden for at sende medarbejdere hjem der manglede opgaver, herunder sæsonbetonede opgaver, eller var ramt af dårligt vejr, havde fået et omfang som man var nødsaget til at gribe ind over for. Kort sagt skulle arbejdsgivere og medarbejdere i forening ikke ”tørre” en omkostning af på samfundet.

I dag står vi så tilbage med et problem for især mindre arbejdsgivere, der ikke har de samme planlægningsmuligheder m.h.t. udjævning af opgaver og beskæftigelsesmuligheder ved dårligt vejr.

Derfor får vi mange ”tilkendegivelser” fra arbejdsgivere, når vi minder dem om udbetalingen af G-dage ved et ansættelsesophør eller ved en hjemsendelse.

Hvornår skal der udbetales?

Der skal udbetales i to G-dage i disse situationer:

  • Afskedigelse, og medarbejderen ikke har fundet anden beskæftigelse fra 1. dagen (også selv om medarbejderen har sagt nej til et nyt arbejde)
  • Hjemsendelse
  • Ophør af opgave, tidsbestemt akkord eller lignende
  • Arbejdsfordeling
  • Nedsættelse af arbejdstiden (betragtes som en opsigelse af hidtidige stilling)

 

Hvem er omfattet?

  • Det er kun de medarbejdere som er medlem af en A-kasse der har ret til G-dage.
  • Elever, der fratræder efter endt uddannelse, og som forinden er optaget som medlem af en A-kasse har også ret til G-dage.
  • Vikarer kan også have ret til G-dage efter endt en vikaropgave. Det er dog vikarbureauet, der har forpligtelsen og ikke det sted, hvor vikaren har udført arbejdet.
  • Medarbejdere, der har arbejdet mindst 2 uger á 37 timer de seneste 4 uger.

Hvor mange G-dage skal der omfattes?

Satserne er ændres normalt hvert år – pr. 1. januar 2021 og udgør:

Hel godtgørelse                          911 kr. pr. dag
Halv godtgørelse                        456 kr. pr. dag

Se nyeste satser her

Hvis medarbejderen arbejdede 7,4 timer den sidste arbejdsdag, er det de første 2 ordinære arbejdsdage der tæller som G-dage. Og dermed betales fuld takst 911 kr. pr. dag.

Hvis medarbejderen derimod ikke havde fuld beskæftigelse på den sidste dag og heller ikke havde fuld overenskomstmæssig arbejdstid i den sidste kalenderuge, gælder det at den sidste dag vil være 1. ledighedsdag, 2. ledighedsdag vil være den efterfølgende ordinære arbejdsdag.

Hvorvidt specielle søgnehelligdage (grundlovsdag, 1.maj, nytårsdag) anses som en halv eller hel arbejdsdag eller helligdag afgøres af overenskomsten, eller hvad der måtte være kutyme på arbejdspladsen.

”Hvis medarbejderen arbejdede 7,4 timer den sidste dag og straks kommer i beskæftigelse og arbejder 7,4 timer eller derover pr. dag på de første tre ordinære arbejdsdage efter fratrædelsen, skal der ikke betales G-dage, fordi medarbejderen i denne situation ikke er ledig. Om der skal betales halv eller hel ledighedstakst bestemmes af grænsen 3,4 arbejdstimer på en dag: hvis medarbejderen arbejder mindre end dette, skal der udbetales en hel dag”.

For arbejdsgivere indenfor f.eks. vikarbranchen kan det være relevant at nævne, at man maksimalt må udbetale 16 hele eller halve G-dage til samme medarbejder i et kalenderår.

 

Ændringer ved ansættelsesforhold under 3 måneder: 

  • Arbejdsgiveren skal betale 2 G-dage.

 

Når du er løst ansat, skal din arbejdsgiver ofte betale dig G-dage, hver gang din arbejdsdag slutter. Du har ret til G-dage, hvis du har været ansat i samlet 74 løntimer inden for de sidste 4 uger.

Du betragtes som ”afskediget” hver dag ved arbejdstids ophør, når du er ansat som tilkaldevikar eller afløser.

Udbetaling og administratoin

Arbejdsgiveren skal senest efter 2 lønkørsler udbetale beløbet, og der er pligt til at påføre lønsedlen oplysninger om hvor mange dage, der er udbetalt G-dage i et kalenderår. I egen interesse bør det klart og tydeligt fremgå af lønsedlen med en lønkode, at der er udbetalt G-dage.

Husk at arbejdsgiveren har ret til at modtage en tro og love erklæring senest 14 dage efter fratrædelsen.


Erklæringen skal indeholde:

  • at man ikke har haft fuld beskæftigelse
  • at man ikke modtager sygedagpenge på G-dagene
  • at man ikke holder ferie på G-dagene

 

Hvis erklæringen ikke er modtaget forinden fristen, bortfalder retten til G-dage.

Brug for hjælp? Så ring til os på tlf. 8727 0100 eller send en mail på marketing@viborgloen.dk

Relaterede indlæg

Søgnehelligdage

Dette indlæg beskriver, hvad søgnehelligdage er, hvem det gælder for, hvordan de spares op, samt hvordan en aftale om det kan se ud.

Læs mere

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *