Sygdom under ferie

Bliver en medarbejder syg inden sin ferie, har medarbejderen ikke pligt til at påbegynde ferien. Men hvordan er reglerne, omkring sygdom under ferie?

Er en medarbejder syg på tidspunktet for feriens begyndelse, er der tale om en feriehindring. Det medfører at ferien ikke påbegyndes, og medarbejderen har ret til at holde ferien på et andet tidspunkt. Medarbejderen kan dog vælge at holde ferien som planlagt på trods af sygdommen, f.eks. hvis medarbejderen er deltids sygemeldt.

Som virksomhed er der ofte en økonomisk og administrativ fordel ved kun at have en freelance eller konsulent tilknyttet på ad hoc basis. På den måde anvendes en given arbejdskraft alene, når virksomheden har behov for det.

Men hvorvidt man som skatteyder bliver betragtet som freelance, selvstændig konsulent eller lønmodtager, har intet med titel at gøre. Det er derfor vigtigt at have styr på, hvornår der juridisk er tale om et freelance eller lønmodtagerforhold, da dette ellers kan få store økonomiske konsekvenser.

Hvad gælder hvis medarbejder sygemeldes efter ferien påbegyndes?

En medarbejder har ret til erstatningsferie, hvis vedkommende oplever sygdom under ferie, hvis følgende tre betingelser er opfyldt:

Den 6. sygedag

Der er først ret til erstatningsferie fra den 6. sygedag under ferie. Dvs. at medarbejderen selv bærer risikoen for de første 5 sygedage under ferie i hvert ferieår. De betragtes som karensdage.

Anmeldelse af sygdom

Medarbejderen skal overholde de regler om anmeldelse af sygdom, der gælder i virksomheden. Hvis medarbejderen f.eks. først sygemelder sig på 3. sygedag, så tæller de første 2 sygedage som udgangspunkt ikke med – hverken som karensperiode eller som erstatningsferie, hvis karensperioden er ”opbrugt” under en tidligere ferie. Ved helt særlige omstændigheder, hvor medarbejderen ikke har været i stand til at sygemelde sig, ser man bort fra kravet om sygemelding på 1. dag

Lægeerklæring

Erstatningsferie kræver lægelig dokumentation fra første sygedag. Medarbejderen skal selv betale lægeerklæringen, og er der tale om sygdom over flere sygdomsperioder og i flere ferieperioder, skal der ske lægelig dokumentation for hver enkel sygdomsperiode. Lægeerklæringen kan udstedes som en friattest eller anden betryggende dokumentation, f.eks. journaludskrift fra et hospital. Arbejdsgiveren kan vælge at give afkald på lægeerklæringen.

Opgørelse af karensdage ved sygdom over ferie

Eksempel: En medarbejder bruger først 15 feriedage til en lang vinterferie, hvor medarbejderen bliver syg i 3 dage. Medarbejderen sygemelder sig og dokumenterer sygdommen, som han skal. Så holder han 2 ugers sommerferie, hvor han bliver syg i 5 dage. De tre dages sygdom under vinterferien tæller med i karensperioden, således at medarbejderen har krav på erstatningsferie fra og med 3. sygedag under sommerferien. I alt har medarbejderen altså krav på 3 erstatnings feriedage.

Hvis medarbejderen ikke havde ringet til arbejdsgiver og meldt sygdom under ferie, ville de 3 dage ikke tælle med, og alle 5 dage under sommerferien ville være karensdage.

Hvor lang er karensperioden ved færre end 25 optjente feriedage?
Hvis medarbejderen ikke har optjent sine 25 feriedage, er der ret til erstatningsferiedage efter et forholdsmæssigt færre antal sygedage. Karensperioden bliver altså kortere. Har medarbejderen f. eks. kun optjent 20 feriedage i optjeningsåret, indtræder erstatningsferien efter den 4. sygedag (20 x 1/5). Det grundlag der beregnes ud fra, hvor mange dage en medarbejder ikke får erstatningsferie for, er altså antallet af optjente feriedage ganget med 1/5. Efter overgangen til den nye ferielov er det derfor yderligere relevant at pointere, at arbejdsgiver skal forholde sig til hvor mange feriedage det er muligt at optjene i det indeværende ferieår.

FAQ

Hvem skal udstede lægeerklæringen, hvis medarbejderen bliver syg i udlandet?

Det skal en læge i det pågældende land. Man kan med andre ord ikke vente med at gå til sin egen læge, når man er kommet hjem fra ferien.

Kan arbejdsgiveren give afkald på lægeerklæringen?

Ja, arbejdsgiveren kan vælge at give afkald på lægeerklæringen uden det får indflydelse på retten til erstatningsferie.

Hvor syg skal medarbejderen være?

Medarbejderen skal være uarbejdsdygtig i forhold til sit konkrete arbejde for at have krav på erstatningsferie.

Hvad sker der med sygdommen, hvis medarbejderen får nyt arbejde i løbet af ferieåret?

Hvis en medarbejder skifter arbejdsgiver i løbet af ferieåret, kan den nye arbejdsgiver kræve, at medarbejderen dokumenterer, at karensperioden er helt eller delvist ”opbrugt” under ferie hos den tidligere arbejdsgiver, hvis medarbejderen gør krav på erstatningsferie. En sådan dokumentation kan ske i form af lægeerklæringer eller dokumentation fra den tidligere arbejdsgiver. Vi vurderer, at en af tro- og loveerklæring fra medarbejderen ikke er tilstrækkelig, medmindre den nye arbejdsgiver vælger at acceptere det.

Hvad skal der ske med erstatningsferien?

Udgangspunktet er, at erstatningsferien skal holdes indenfor ferieåret. Hvis det ikke er muligt på grund af sygdom, kan ferien overføres til næste ferieår. Alternativt kan medarbejderen i denne situation vælge at få feriepengene udbetalt.

Hvilken betaling skal medarbejderen have, hvis medarbejderen bliver syg under ferie?

Så længe medarbejderen er syg, har medarbejderen krav på den sædvanlige betaling under sygdom i henhold til enten funktionærlov, sygedagpengelov, overenskomst eller kontrakt

Der er dog nogle uafklarede spørgsmål omkring retten til sygedagpenge, hvis medarbejderen er syg under ferie i udlandet. Vi anbefaler derfor vores kunder at kontakte os, hvis situationen opstår.

Hvad hvis medarbejderen bliver rask igen under den planlagte ferie?

Her gælder sammen regler, som hvis medarbejderen i dag bliver syg før ferien. Udgangspunktet er, at medarbejderen møder på arbejde, når vedkommende bliver rask. Men medarbejderen kan også vælge at holde den resterende del af ferien som planlagt. I så fald overgår medarbejderen til ferie med løn eller feriegodtgørelse som sædvanligt. Ved raskmelding skal medarbejderen straks oplyse arbejdsgiveren om, hvorvidt resten af den planlagte ferie holdes