– Bestemt ikke kun løn!
Dette indlæg erstatter indlægget fra 2025.
Vi er stadig – og dette i høj grad – i en urolig tid, hvor der hele tiden sker store ændringer på arbejdsmarkedet.
Beskæftigelsen er stadig meget høj og mange mener, at det er svært at finde arbejdskraft. Derfor vil det være relevant at se på, hvad det koster at have en medarbejder, når alt regnes med.
Vi har igen opdateret vores lønberegner, som – på en række givne forudsætninger – kan give en ide om, hvad det egentlig koster at have en medarbejder ansat.
I dette blogindlæg vil vi prøve at tydeliggøre, at en medarbejder ikke alene koster lønkroner, men også en væsentlig del i sociale omkostninger mv.
Opmærksomheden skal henledes på, at dette blogindlæg ikke giver det fulde overblik over hvad en arbejdstime koster. Vi har lavet et nyhedsbrev om dette tidligere, og en opdateret udgave af nyhedsbrevet bliver udsendt snarest.
Vi har – for overskuelighedens skyld – valgt at indsætte en række standardsatser i lønberegneren. Der kan være store variationer, alt efter hvilken branche man befinder sig i – og efter den konkrete virksomheds størrelse mv.
Yderligere skal opmærksomheden henledes på, at beregninger er lavet for fuldtidsansatte. Billedet kan ændres ved deltidsansættelse. Det kommer vi dog ikke nærmere ind på her.
Hvad er ”sociale omkostninger”?
Sociale omkostninger vil i denne sammenhæng blive betragtet meget bredt.
Her er tale om alle de betalinger som skal betales, når en arbejdsgiver har ansatte i sin virksomhed, fx arbejdsskadeforsikring, AUB-bidrag, Arbejdsmarkedets Erhvervsforsikring, administrationsbidrag til Lønmodtagernes Feriemidler, administrationsbidrag til Feriekonto og sidst skal nævnes Frivillig Sygedagpengeforsikring. Sidstnævnte er medtaget, fordi der ikke skal være tvivl om, at vi hos Viborg Løn & HR ApS finder det yderst relevant at tegne denne.
Det skal fremhæves, at nogle af tallene er gennemsnit og derfor kan variere, fx fra branche til branche, i forhold til hvor meget de enkelte medarbejdergrupper er syge o.m.a.
Et specielt forhold er i de relativt få private virksomheder, hvor medarbejderne får løn for deres afholdte frokost- og kaffepauser. Alene en betalt frokostpause på ½ time dagligt medfører en isoleret meromkostning på 6,75 % af månedslønnens omregnede bruttoomkostning.
Forskel på timelønnede og funktionærer
Der er forskel på om lønmodtageren er timelønnet eller funktionær. Her skal opmærksomheden særligt henledes på, at sondringen tager udgangspunkt i de almindeligt anvendte begreber. Det betyder, at en funktionær sagtens kan være timelønnet. Afgørende er, at funktionæren betragtes som sådan, og at ansættelsesforholdet falder ind under reglerne i Funktionærloven og stillingens indhold giver en funktionærstatus. F.eks. vil lagerarbejde i en butiks lagerområde ikke medføre, at man er funktionær; men hvis den samme medarbejder deltager i betydeligt omfang i salgsarbejdet i selve butikken, vil man være at betragte som funktionæransat.
Timelønnede – sociale omkostninger
Ser vi på de timelønnede tager vores beregninger udgangspunkt i den timeløn, som er aftalt mellem parterne – eller fastsat i overenskomst mv. – for det udførte arbejde. Der er tale om timelønnen inkl. funktionsbestemte tillæg mv. Dog er arbejdsgiverbetalte bidrag til fx pension ikke inkluderet i den timeløn som skal oplyses i lønberegneren.
Vi skelner mellem ansættelsesforhold omfattet af og ikke omfattet af overenskomst.
I skemaerne her er lavet 3 beregninger. De tager udgangspunkt i timelønninger på hhv. 150 kr./time, 200 kr./time og 250 kr./time.
Fig: 1: Lønberegning for timelønnet omfattet af overenskomst
| Timeløn (Kr./time) | Samlet omkostning (Kr./time) | Sociale omkostningers andel af den samlede timeløn inkl. omkostningerne (%) | Sociale omkostningers andel af timelønnen (%) i kolonne 1. |
| 150 | 241 | 38 | 60 |
| 200 | 316 | 37 | 58 |
| 250 | 391 | 36 | 57 |
Fig: 2: Lønberegning for timelønnet ikke omfattet af overenskomst
| Timeløn (Kr./time) | Samlet omkostning (Kr./time) | Sociale omkostningers andel af den samlede timeløn inkl. omkostningerne (%) | Sociale omkostningers andel af timelønnen i kolonne 1 (%) |
| 150 | 196 | 23 | 31 |
| 200 | 257 | 22 | 29 |
| 250 | 318 | 21 | 27 |
Ser vi først på omkostningerne for de overenskomstdækkede, ses det at de sociale omkostninger nu udgør betydleligt mere end halvdelen af den oprindelige timeløn (som anført i 1. kolonne i Fig. 1).
Det ses også, at der ved stigende timeløn er en svagt faldende andel af de samlede lønomkostninger, som udgøres af de sociale omkostninger.
Det ses altså, at det i praksis koster virksomheden et godt stykke over 50% oveni den fastsatte timeløn i sociale omkostninger, hvis man har tegnet overenskomst.
Hvis ansættelsesforholdet ikke er omfattet af overenskomst, er meromkostningerne ca. 30% oveni timelønnen.
Omkostningerne forventes at stige yderligere fremadrettet, da flere overenskomster tager sigte på at øge arbejdsgivers andel i betaling for f.eks. SH-dage og pension.
Funktionærer – sociale omkostninger
For funktionærer tager vores beregning udgangspunkt i den aftalte månedsløn– eller den i overenskomst fastsatte – for det enkelte ansættelsesforhold. Der er tale om den samlede månedsløn inkl. funktionsbestemte tillæg mv. Dog er arbejdsgiverbetalte bidrag til fx pension ikke inkluderet i den løn som skal oplyses i lønberegneren.
Vi skelner også her mellem ansættelsesforhold omfattet af og ikke omfattet af overenskomst.
Funktionærlønningerne er i kolonnen ”Månedsløn” beregnet som 160,33 x timelønnen. Her er for sammenlignelighedens skyld anvendt de samme 3 timesatser (det giver de lidt ”skæve” månedslønninger).
Det skal også bemærkes, at for funktionærer tages der udgangspunkt i et fortsat ansættelsesforhold. Det bliver noget dyrere for virksomheden (op til ca. 11%), hvis der i forbindelse med ansættelsesophør skal overføres feriegodtgørelse med 12,5% for evt. restferie.
Fig. 3: Funktionær omfattet af overenskomst
| Månedsløn (kr.) | Samlede omkostninger (Kr./måned) | Sociale omkostningers andel af den samlede løn inkl. omkostningerne (%) | Sociale omkostningers andel af månedslønnen (%) i kolonne 1. |
| 24.050 | 33.384 | 28 | 39 |
| 32.066 | 43.948 | 27 | 37 |
| 40.083 | 54.513 | 26 | 36 |
I kolonne 2 er det de beregnede samlede omkostninger, fremkommet efter indtastning af førnævnte beregnede månedsløn i lønberegneren (under fanen for funktionærer). Timelønnen kan beregnes ved at dele den oplyste månedsløn med 160,33.
Bemærk igen faldet i de sociale omkostningers andel af lønnen ved stigende indkomst. Dette forhold skyldes at visse sociale omkostninger udgør et indkomstuafhængigt fast beløb.
Fig. 4: Funktionær ikke omfattet af overenskomst
| Månedsløn (kr.) | Samlede omkostninger (Kr./måned) | Sociale omkostningers andel af den samlede løn inkl. omkostningerne (%) | Sociale omkostningers andel af lønnen (%) i kolonne 1. |
| 24.050 | 27.847 | 14 | 16 |
| 32.066 | 36.679 | 13 | 14 (14,4) |
| 40.083 | 45.512 | 12 | 14 (13,5) |
Det ses af Fig. 4, at de sociale omkostninger falder i aftagende takt (relativt angivet i %) ved stigende indkomst, når funktionæren ikke er omfattet af overenskomst.
Yderligere ses også her, at der er væsentlig færre sociale udgifter, når ansættelsesforholdet ikke omfattes af overenskomst.
Afslutning
Først skal det konstateres at de sociale omkostninger – alt andet lige – kommer til at udgøre en større og større andel af virksomhedernes lønomkostninger. Det følger alene af de øgede satser for pensions- og fritvalgsbetaling (eller lignende ydelser med ”samme indhold”) som de seneste overenskomster indeholder. Desuden vil lønpresset på de ikke overenskomstdækkede virksomheder også – alt andet lige stige, når andre lønmodtagere får ”suppleret” deres løn med diverse ydelser og løntillæg.
Ser vi på de sociale omkostningers andel af lønnen for overenskomstdækkede, udgør den – alt efter om man er timelønnet eller funktionær, op til noget mere end halvdelen (for overenskomstdækkede) eller mere end 1/3 af de samlede omkostninger ved at have en ansat. Det må siges at være en temmelig høj andel, især taget det forholdsvis høje beskatningsniveau (i Danmark) i betragtning.
Som årsag til dette forhold kan nævnes, at man – igen – med de seneste overenskomster in mente tog nogle store skridt i retning af at øge arbejdsgivers byrde med sociale omkostninger. Her skal blot nævnes 2 eksempler: De øgede arbejdsgiverbidrag til pensioner samt øgningen af fritvalgsbetalingen til 10% i 2025 (og stigende igen med 1 %-point fra marts 2027). Sidstnævnte indebærer en stigning i bidraget på 22,6% i overenskomstperioden. Lægger man disse øgede omkostninger til de sociale bidrag, kommer man for timelønnede noget over 50% i sociale omkostninger – oveni lønnen.
Det er derfor en afgørende vigtigt, som arbejdsgiver at medregne de sociale omkostninger og forholde sig til dem proaktivt i forbindelse med ansættelse af medarbejdere.
Vi har i et nyhedsbrev skrevet nogle af de tanker vi har gjort os om dette forhold, og om andre – og ikke så direkte målbare forhold, som er med til yderligere at øge lønomkostningerne for virksomhederne.
Yderligere er det nu – i endnu højere grad end tidligere – en god ide, at være opmærksom på forskellene i niveauet, alt efter om virksomheden har tegnet – eller ikke har tegnet – overenskomst (eller valgt at følge en sådan)!