\u2013 Bestemt ikke kun l\u00f8n!<\/p>\n\n\n\n
Dette indl\u00e6g erstatter indl\u00e6gget fra 2025.<\/p>\n\n\n\n
Vi er stadig \u2013 og dette i h\u00f8j grad \u2013 i en urolig tid, hvor der hele tiden sker store \u00e6ndringer p\u00e5 arbejdsmarkedet.<\/p>\n\n\n\n
Besk\u00e6ftigelsen er stadig meget h\u00f8j og mange mener, at det er sv\u00e6rt at finde arbejdskraft. Derfor vil det v\u00e6re relevant at se p\u00e5, hvad det koster at have en medarbejder, n\u00e5r alt regnes med.<\/p>\n\n\n\n
Vi har igen opdateret vores l\u00f8nberegner, som \u2013 p\u00e5 en r\u00e6kke givne foruds\u00e6tninger \u2013 kan give en ide om, hvad det egentlig koster at have en medarbejder ansat.<\/p>\n\n\n\n
I dette blogindl\u00e6g vil vi pr\u00f8ve at tydeligg\u00f8re, at en medarbejder ikke alene koster l\u00f8nkroner, men ogs\u00e5 en v\u00e6sentlig del i sociale omkostninger mv.<\/p>\n\n\n\n
Opm\u00e6rksomheden skal henledes p\u00e5, at dette blogindl\u00e6g ikke giver det fulde overblik over hvad en arbejdstime koster. Vi har lavet et nyhedsbrev om dette tidligere, og en opdateret udgave af nyhedsbrevet bliver udsendt snarest.<\/p>\n\n\n\n
Vi har \u2013 for overskuelighedens skyld \u2013 valgt at inds\u00e6tte en r\u00e6kke standardsatser i l\u00f8nberegneren. Der kan v\u00e6re store variationer, alt efter hvilken branche man befinder sig i \u2013 og efter den konkrete virksomheds st\u00f8rrelse mv.<\/p>\n\n\n\n
Yderligere skal opm\u00e6rksomheden henledes p\u00e5, at beregninger er lavet for fuldtidsansatte. Billedet kan \u00e6ndres ved deltidsans\u00e6ttelse. Det kommer vi dog ikke n\u00e6rmere ind p\u00e5 her.<\/p>\n\n\n\n
Hvad er \u201dsociale omkostninger\u201d?<\/strong><\/p>\n\n\n\n Sociale omkostninger vil i denne sammenh\u00e6ng blive betragtet meget bredt.<\/p>\n\n\n\n Her er tale om alle de betalinger som skal betales, n\u00e5r en arbejdsgiver har ansatte i sin virksomhed, fx arbejdsskadeforsikring, AUB-bidrag, Arbejdsmarkedets Erhvervsforsikring, administrationsbidrag til L\u00f8nmodtagernes Feriemidler, administrationsbidrag til Feriekonto og sidst skal n\u00e6vnes Frivillig Sygedagpengeforsikring. Sidstn\u00e6vnte er medtaget, fordi der ikke skal v\u00e6re tvivl om, at vi hos Viborg L\u00f8n & HR ApS finder det yderst relevant at tegne denne.<\/p>\n\n\n\n Det skal fremh\u00e6ves, at nogle af tallene er gennemsnit og derfor kan variere, fx fra branche til branche, i forhold til hvor meget de enkelte medarbejdergrupper er syge o.m.a.<\/p>\n\n\n\n Et specielt forhold er i de relativt f\u00e5 private virksomheder, hvor medarbejderne f\u00e5r l\u00f8n for deres afholdte frokost- og kaffepauser. Alene en betalt frokostpause p\u00e5 \u00bd time dagligt medf\u00f8rer en isoleret meromkostning p\u00e5 6,75 % af m\u00e5nedsl\u00f8nnens omregnede bruttoomkostning.<\/p>\n\n\n\n Forskel p\u00e5 timel\u00f8nnede og funktion\u00e6rer<\/strong><\/p>\n\n\n\n Der er forskel p\u00e5 om l\u00f8nmodtageren er timel\u00f8nnet eller funktion\u00e6r. Her skal opm\u00e6rksomheden s\u00e6rligt henledes p\u00e5, at sondringen tager udgangspunkt i de almindeligt anvendte begreber. Det betyder, at en funktion\u00e6r sagtens kan v\u00e6re timel\u00f8nnet. Afg\u00f8rende er, at funktion\u00e6ren betragtes som s\u00e5dan, og at ans\u00e6ttelsesforholdet falder ind under reglerne i Funktion\u00e6rloven og stillingens indhold giver en funktion\u00e6rstatus. F.eks. vil lagerarbejde i en butiks lageromr\u00e5de ikke medf\u00f8re, at man er funktion\u00e6r; men hvis den samme medarbejder deltager i betydeligt omfang i salgsarbejdet i selve butikken, vil man v\u00e6re at betragte som funktion\u00e6ransat.<\/p>\n\n\n\n Timel\u00f8nnede \u2013 sociale omkostninger<\/strong><\/p>\n\n\n\n Ser vi p\u00e5 de timel\u00f8nnede tager vores beregninger udgangspunkt i den timel\u00f8n, som er aftalt mellem parterne \u2013 eller fastsat i overenskomst mv. \u2013 for det udf\u00f8rte arbejde. Der er tale om timel\u00f8nnen inkl. funktionsbestemte till\u00e6g mv. Dog er arbejdsgiverbetalte bidrag til fx pension ikke inkluderet i den timel\u00f8n som skal oplyses i l\u00f8nberegneren.<\/p>\n\n\n\n Vi skelner mellem ans\u00e6ttelsesforhold omfattet af og ikke omfattet af overenskomst.<\/p>\n\n\n\n I skemaerne her er lavet 3 beregninger. De tager udgangspunkt i timel\u00f8nninger p\u00e5 hhv. 150 kr.\/time, 200 kr.\/time og 250 kr.\/time.<\/p>\n\n\n\n Fig: 1: L\u00f8nberegning for timel\u00f8nnet omfattet af overenskomst<\/strong><\/p>\n\n\n\n Fig: 2: L\u00f8nberegning for timel\u00f8nnet ikke<\/u> omfattet af overenskomst<\/strong><\/p>\n\n\n\n Ser vi f\u00f8rst p\u00e5 omkostningerne for de overenskomstd\u00e6kkede, ses det at de sociale omkostninger nu udg\u00f8r betydleligt mere end halvdelen af den oprindelige timel\u00f8n (som anf\u00f8rt i 1. kolonne i Fig. 1).<\/p>\n\n\n\n Det ses ogs\u00e5, at der ved stigende timel\u00f8n er en svagt faldende andel af de samlede l\u00f8nomkostninger, som udg\u00f8res af de sociale omkostninger.<\/p>\n\n\n\n Det ses alts\u00e5, at det i praksis koster virksomheden et godt stykke over 50% oveni den fastsatte timel\u00f8n i sociale omkostninger, hvis man har tegnet overenskomst.<\/p>\n\n\n\n Hvis ans\u00e6ttelsesforholdet ikke er omfattet af overenskomst, er meromkostningerne ca. 30% oveni timel\u00f8nnen. <\/p>\n\n\n\n Omkostningerne forventes at stige yderligere fremadrettet, da flere overenskomster tager sigte p\u00e5 at \u00f8ge arbejdsgivers andel i betaling for f.eks. SH-dage og pension.<\/p>\n\n\n\n Funktion\u00e6rer \u2013 sociale omkostninger<\/strong><\/p>\n\n\n\n For funktion\u00e6rer tager vores beregning udgangspunkt i den aftalte m\u00e5nedsl\u00f8n\u2013 eller den i overenskomst fastsatte \u2013 for det enkelte ans\u00e6ttelsesforhold. Der er tale om den samlede m\u00e5nedsl\u00f8n inkl. funktionsbestemte till\u00e6g mv. Dog er arbejdsgiverbetalte bidrag til fx pension ikke inkluderet i den l\u00f8n som skal oplyses i l\u00f8nberegneren.<\/p>\n\n\n\n Vi skelner ogs\u00e5 her mellem ans\u00e6ttelsesforhold omfattet af og ikke omfattet af overenskomst.<\/p>\n\n\n\n Funktion\u00e6rl\u00f8nningerne er i kolonnen \u201dM\u00e5nedsl\u00f8n\u201d beregnet som 160,33 x timel\u00f8nnen. Her er for sammenlignelighedens skyld anvendt de samme 3 timesatser (det giver de lidt \u201dsk\u00e6ve\u201d m\u00e5nedsl\u00f8nninger).<\/p>\n\n\n\n Det skal ogs\u00e5 bem\u00e6rkes, at for funktion\u00e6rer tages der udgangspunkt i et fortsat ans\u00e6ttelsesforhold. Det bliver noget dyrere for virksomheden (op til ca. 11%), hvis der i forbindelse med ans\u00e6ttelsesoph\u00f8r skal overf\u00f8res feriegodtg\u00f8relse med 12,5% for evt. restferie.<\/p>\n\n\n\n Fig. 3: Funktion\u00e6r omfattet af overenskomst<\/strong><\/p>\n\n\n\n I kolonne 2 er det de beregnede samlede omkostninger, fremkommet efter indtastning af f\u00f8rn\u00e6vnte beregnede m\u00e5nedsl\u00f8n i l\u00f8nberegneren (under fanen for funktion\u00e6rer). Timel\u00f8nnen kan beregnes ved at dele den oplyste m\u00e5nedsl\u00f8n med 160,33.<\/p>\n\n\n\n Bem\u00e6rk igen faldet i de sociale omkostningers andel af l\u00f8nnen ved stigende indkomst. Dette forhold skyldes at visse sociale omkostninger udg\u00f8r et indkomstuafh\u00e6ngigt fast bel\u00f8b.<\/p>\n\n\n\n Fig. 4: Funktion\u00e6r ikke<\/u> omfattet af overenskomst<\/strong><\/p>\n\n\n\n Det ses af Fig. 4, at de sociale omkostninger falder i aftagende takt (relativt angivet i %) ved stigende indkomst, n\u00e5r funktion\u00e6ren ikke er omfattet af overenskomst.<\/p>\n\n\n\n Yderligere ses ogs\u00e5 her, at der er v\u00e6sentlig f\u00e6rre sociale udgifter, n\u00e5r ans\u00e6ttelsesforholdet ikke omfattes af overenskomst.<\/p>\n\n\n\n Afslutning<\/strong><\/p>\n\n\n\n F\u00f8rst skal det konstateres at de sociale omkostninger \u2013 alt andet lige \u2013 kommer til at udg\u00f8re en st\u00f8rre og st\u00f8rre andel af virksomhedernes l\u00f8nomkostninger. Det f\u00f8lger alene af de \u00f8gede satser for pensions- og fritvalgsbetaling (eller lignende ydelser med \u201dsamme indhold\u201d) som de seneste overenskomster indeholder. Desuden vil l\u00f8npresset p\u00e5 de ikke overenskomstd\u00e6kkede virksomheder ogs\u00e5 \u2013 alt andet lige stige, n\u00e5r andre l\u00f8nmodtagere f\u00e5r \u201dsuppleret\u201d deres l\u00f8n med diverse ydelser og l\u00f8ntill\u00e6g.<\/p>\n\n\n\n Ser vi p\u00e5 de sociale omkostningers andel af l\u00f8nnen for overenskomstd\u00e6kkede, udg\u00f8r den \u2013 alt efter om man er timel\u00f8nnet eller funktion\u00e6r, op til noget mere end halvdelen (for overenskomstd\u00e6kkede) eller mere end 1\/3 af de samlede omkostninger ved at have en ansat. Det m\u00e5 siges at v\u00e6re en temmelig h\u00f8j andel, is\u00e6r taget det forholdsvis h\u00f8je beskatningsniveau (i Danmark) i betragtning.<\/p>\n\n\n\n Som \u00e5rsag til dette forhold kan n\u00e6vnes, at man – igen – med de seneste overenskomster in mente tog nogle store skridt i retning af at \u00f8ge arbejdsgivers byrde med sociale omkostninger. Her skal blot n\u00e6vnes 2 eksempler: De \u00f8gede arbejdsgiverbidrag til pensioner samt \u00f8gningen af fritvalgsbetalingen til 10% i 2025 (og stigende igen med 1 %-point fra marts 2027). Sidstn\u00e6vnte indeb\u00e6rer en stigning i bidraget p\u00e5 22,6% i overenskomstperioden. L\u00e6gger man disse \u00f8gede omkostninger til de sociale bidrag, kommer man for timel\u00f8nnede noget over 50% i sociale omkostninger \u2013 oveni l\u00f8nnen.<\/p>\n\n\n\n Det er derfor en afg\u00f8rende vigtigt, som arbejdsgiver at medregne de sociale omkostninger og forholde sig til dem proaktivt i forbindelse med ans\u00e6ttelse af medarbejdere.<\/p>\n\n\n\n Vi har i et nyhedsbrev skrevet nogle af de tanker vi har gjort os om dette forhold, og om andre \u2013 og ikke s\u00e5 direkte m\u00e5lbare forhold, som er med til yderligere at \u00f8ge l\u00f8nomkostningerne for virksomhederne.<\/p>\n\n\n\n Yderligere er det nu – i endnu h\u00f8jere grad end tidligere – en god ide, at v\u00e6re opm\u00e6rksom p\u00e5 forskellene i niveauet, alt efter om virksomheden har tegnet \u2013 eller ikke har tegnet – overenskomst (eller valgt at f\u00f8lge en s\u00e5dan)!<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":" \u2013 Bestemt ikke kun l\u00f8n! Dette indl\u00e6g erstatter indl\u00e6gget fra 2025. Vi er stadig \u2013 og dette i h\u00f8j grad \u2013 i en urolig tid, hvor der hele tiden sker store \u00e6ndringer p\u00e5 arbejdsmarkedet. Besk\u00e6ftigelsen er stadig meget h\u00f8j og mange mener, at det er sv\u00e6rt at finde arbejdskraft. Derfor vil det v\u00e6re relevant at se p\u00e5, hvad det koster at have en medarbejder, n\u00e5r alt regnes med. Vi har igen opdateret vores l\u00f8nberegner, som […]<\/p>\n","protected":false},"author":2,"featured_media":0,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[1],"tags":[],"post_folder":[],"class_list":["post-8043","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-uncategorized"],"yoast_head":"\nTimel\u00f8n (Kr.\/time)<\/td> Samlet omkostning (Kr.\/time)<\/td> Sociale omkostningers andel af den samlede timel\u00f8n inkl. omkostningerne (%)<\/td> Sociale omkostningers andel af timel\u00f8nnen (%) i kolonne 1.<\/td><\/tr> 150<\/td> 241<\/td> 38<\/td> 60<\/td><\/tr> 200<\/td> 316<\/td> 37<\/td> 58<\/td><\/tr> 250<\/td> 391<\/td> 36<\/td> 57<\/td><\/tr><\/tbody><\/table><\/figure>\n\n\n\n Timel\u00f8n (Kr.\/time)<\/td> Samlet omkostning (Kr.\/time)<\/td> Sociale omkostningers andel af den samlede timel\u00f8n inkl. omkostningerne (%)<\/td> Sociale omkostningers andel af timel\u00f8nnen i kolonne 1 (%)<\/td><\/tr> 150<\/td> 196<\/td> 23<\/td> 31<\/td><\/tr> 200<\/td> 257<\/td> 22<\/td> 29<\/td><\/tr> 250<\/td> 318<\/td> 21<\/td> 27<\/td><\/tr><\/tbody><\/table><\/figure>\n\n\n\n M\u00e5nedsl\u00f8n (kr.)<\/td> Samlede omkostninger (Kr.\/m\u00e5ned)<\/td> Sociale omkostningers andel af den samlede l\u00f8n inkl. omkostningerne (%)<\/td> Sociale omkostningers andel af m\u00e5nedsl\u00f8nnen (%) i kolonne 1.<\/td><\/tr> 24.050<\/td> 33.384<\/td> 28<\/td> 39<\/td><\/tr> 32.066<\/td> 43.948<\/td> 27<\/td> 37<\/td><\/tr> 40.083<\/td> 54.513<\/td> 26<\/td> 36<\/td><\/tr><\/tbody><\/table><\/figure>\n\n\n\n M\u00e5nedsl\u00f8n (kr.)<\/td> Samlede omkostninger (Kr.\/m\u00e5ned)<\/td> Sociale omkostningers andel af den samlede l\u00f8n inkl. omkostningerne (%)<\/td> Sociale omkostningers andel af l\u00f8nnen (%) i kolonne 1.<\/td><\/tr> 24.050<\/td> 27.847<\/td> 14<\/td> 16<\/td><\/tr> 32.066<\/td> 36.679<\/td> 13<\/td> 14 (14,4)<\/td><\/tr> 40.083<\/td> 45.512<\/td> 12<\/td> 14 (13,5)<\/td><\/tr><\/tbody><\/table><\/figure>\n\n\n\n