Ferielovsudvalget overså de mindre virksomheder ved udformningen af den nye ferielov

Ferielovsudvalget overså de mindre virksomheder ved udformningen af den nye ferielov …

Beskæftigelsesministerens Ferielovsudvalg lod hånt om de tusindvis af mindre arbejdsgiveres interesser, da man lavede den nye ferielov!

Når man, som jeg igennem årene har været forholdsvis tæt på det erhvervs- og skattepolitiske arbejde, og har været med i diverse udvalg omkring lettelser i de administrative byrder, må man tage sig til hovedet over bøvl og merudgifter, som indførelsen af den nye ferielov afstedkommer for virksomhederne.

Når her til lægges, at den ene ordførere på området, som jeg har talt med og foreholdt de meromkostninger og gebyrer, som det især påfører de tusindvis af virksomheder, der ikke er indenfor overenskomstområdet, bliver man stærkt forarget. Vedkommende siger, at han ikke i detaljen kender de gebyrer, som virksomhederne pålægges; men har skrevet under på aftalen i tillid til organisationernes enighed omkring det fremlagte forslag.

Ferielovsudvalget overså de mindre virksomheder

Overså de private virksomheder udenfor overenskomstområdet

Ferielovsudvalget bestående af DA, KL, Danske Regioner og FH (det tidligere LO/FTF) benyttede lejligheden til at varetage egne interesser i udmøntningen af den nye ferielov og lod de tusindvis af private virksomheder udenfor overenskomstområdet betale hele gildet.

Slagsmålet om den nye Ferielov, der som bekendt er en udløber af en EU-dom om, at lønmodtagerne skal have mulighed for at afholde ferie løbende med optjeningen – såkaldt SAMTIDIGHEDSFERIE, har haft vidtrækkende konsekvenser for de tusindvis af private arbejdsgivere, der helt lovligt står udenfor det DA/FH overenskomstregulerede område:

Den fælles opgave, der blev fastsat i kommissoriet for det af beskæftigelsesministeren nedsatte Ferielovsudvalg, var at sikre samtidighedsferie.

Den store knast har været, hvorledes skaden ved et potentielt likviditetsdræn i de private og offentlige arbejdsgiveres slunkne kasser på vurderet af andre til ca. 100 milliarder kroner kunne begrænses mest muligt. Det store beløb er vurderet ud fra det forhold, at man populært sagt, flytter betalingen for ferien ¾ år frem i snit.

Svaret på dette har været etableringen af Fonden for Lønmodtagernes Feriemidler, der meget belejligt for Ferielovsudvalgets medlemmer blev placeret under LD (Lønmodtagernes Dyrtidsfond). Fonden skal altså ALENE administrere de opsparede feriemidler for overgangsperioden 1. september 2019 til 31. august 2020.

Hvem omhandler dette?

  • stort set alene funktionærer, der er i fortsat beskæftigelse hos den samme arbejdsgiver i overgangsperioden (hvis man er fratrådt afregnes feriepenge jo sædvanligt til Feriekonto)
  • timelønnede hos arbejdsgivere, der må beholde de timelønnedes feriepenge jfr. garantiordningen fra overenskomstomfattede virksomheder.

Når derimod vi taler om de tusindvis af andre virksomheder, der IKKE må beholde de timelønnedes feriepenge, afregnes de jo i dag kvartalsvist, og for funktionærer vedkommende ved fratrædelse.

Finansiering:

Det skyldige feriepengebeløb, som man oparbejder i virksomheden i overgangsperioden, kan enten indbetales i et hug til Fonden eller man kan (som de fleste sikkert vil vælge) lade det indefryse, og betale en årlig rente på forventelig omkring 3 %.

Fremtidens feriepenge bliver fortsat i virksomheden eller afregnes til Feriekonto.

For de overenskomstdækkede arbejdsgivere jfr. ovenfor sker der imidlertid en række fordelagtige ændringer fremover (sammenlignet med IKKE overenskomstdækkede):

  • de kan fortsat beholde medarbejdernes feriepenge
  • feriepenge beskattes fremover først ved udbetaling (både funktionærer og timelønnede)
  • de kommer IKKE til at betale 10 kr. i administrationsgebyr til FerieKonto per månedlig feriepengeanvisning
  • et kvartalsvist administrationsgebyr på 7 kr. per medarbejder via Samlet Betaling.

For de IKKE overenskomstdækkede arbejdsgivere jfr. ovenfor sker der imidlertid betydelige ændringer og ingen lempelser:

  • Skatten af feriepenge for timelønnede beskattes løbende, og skatten betales månedligt (som nu)
  • Nettoferiepengene skal anvises 14 dg. eller månedsvis – mod nu kvartalsvist
  • Betaler 10 kr. i indbetalingsgebyr til Feriekonto per månedlig feriepengeanvisning
  • et kvartalsvist administrationsgebyr på 7 kr. per medarbejder via Samlet Betaling.

 

Konklusionen må altså være: Virksomheden uden for overenskomstområdet har fået væsentligt forringede vilkår i forbindelse med den nye Ferielov, og virksomheden med overenskomst slipper likviditetsmæssigt langt lettere, og undgår også det månedlige indbetalingsgebyr på 10 kr. per medarbejder.

 

Læs også vores andre indlæg om den nye ferielov

 

Skriv en kommentar