GIV AKTIER I STEDET FOR LØN

Medarbejderaktier er ikke kun for langhårede start ups og store koncerner. Udstedelsen af medarbejderaktier er i høj grad også en strategisk mulighed for at skabe motivation og sammenhold om værdiskabelsen i netop din virksomhed.

Et nyt lovforslag giver dog al mulig grund til at overveje udstedelsen af en eller anden form for medarbejderaktier, når det netop fremsatte lovforslag L 149 forventelig bliver vedtaget med virkning fra 1. juli 2016. Lovforslaget blev førstebehandlet den 5. april 2016.

Det kan netop være en mulighed for at sige til de medarbejdere, der ikke ønsker at friste tilværelsen som selvstændige, at de her har en mulighed for at skabe værdi for dem selv og deres kollegaer uden, at det koster nævneværdig på deres levestandard.

På den anden side husker jeg som ung revisor tilbage i 70´erne, at en af vore klienter – en for det pågældende lokalområde betydelig industrivirksomhed måtte dreje nøglen for anden gang, og at en ny ledelse nu havde besluttet sig for, at medarbejderne skulle tilbydes medejerskab formedelst 10.000 kr. Konfronteret med truslen om at miste sit arbejde (en månedsløn for en kontorassistent var dengang ca. 5.000 kr.) sagde mange alligevel ja tak, og de fleste lånte pengene i banken.

Der gik sådan cirka et halvt år med den nye ejerstruktur, og så begyndte mange medarbejderes ægtefæller at presse på for, at de egentlig gerne ville have deres 10.000 kr. tilbage, så de kunne indfri banken.

Så husk: at begejstringens glæde kan være kortvarig…

Afgørende er det naturligvis, om der skal betales for medarbejderaktierne ellers er det en gratis lodseddel, som man får.

Formkravene bliver lempet væsentligt, og der skal alene ske indberetning af den vurderede værdi af aktietildelingen på tildelingstidspunktet eller ved udnyttelse af rettigheder til e-indkomstregisteret.

I de kommende uger vil jeg følge lovforslagets behandling og beskrive i detaljer, hvilken fremgangsmåde og formkrav, der skal anvendes ved tildelingen af aktierne, og hvilke overvejelser virksomheden bør gøre, hvis det er en aflønningsmulighed, som man ønsker at igangsætte.

Medarbejderaktier kan nemlig udstedes uden, at det koster virksomhedens ejerkreds en krone. Tværtimod kan man holde lønnen i ro og i stedet udstede aktier, som medarbejderne selv kan være med til at gøre værdifulde.

Kort sagt belaster tildelingen af medarbejderaktier ikke virksomhedens drift eller likviditet, og der kan samtidig spares på lønomkostningerne.

Som beskrevet i en tidligere blok koster en timeløn på 200 kr. nemt en virksomhed op til 280 kr., når de sociale omkostninger medregnes. I den anden ende står medarbejderen, der efter skat i snit kun får ca. 130 kr. udbetalt. Se mere på http://viborgloen.dk/blog/personaleomkostninger-historien-om-de-130-kr-som-bliver-til-280-kr/

Skattefri medarbejderaktier

De borgerlige partier indgik i november 2015 i forbindelse med finanslovsaftalen for 2016 en aftale om at genindføre skattebegunstigede aktier til medarbejdere.

Det indebærer, at medarbejdere kan modtage aktier, køberetter og tegningsretter, herunder RSU (restricted stock units) og PSU (phantom stock units) til en værdi svarende til 10 pct. af årslønnen. Beskatningen af medarbejderaktier skal først ske som aktieindkomst, når aktierne sælges.

Videre beskattes en fortjeneste IKKE som lønindkomst; men alene som aktieavance.

Beskatning ved salg sker som aktieavance med en beskatning på kun 27 % af de første 50.600 kr. (2016) og 42 % af resten.

Skatteministeriet sendte lovforslaget i høring i februar 2016, og det fremgår, at der i store træk er tale om en genindførsel af ligningslovens tidligere regler.

Lovforslaget indebærer indførsel af en ny § 7P i ligningsloven. Den nye bestemmelse vil have virkning for aftaler om tildeling af aktier, RSU’er, PSU’er, køberetter og tegningsretter.

Selskabet kan selv bestemme tildelingsformen, og om alle eller kun udvalgte medarbejdere skal have tilbudt aktier.

Selskaberne har ikke fradrag for udgifterne til medarbejderaktier.

Af høringssvarene fremgår det, at alle er overvejende positive, og ikke overraskende efterlyser flere en højere grænse af lønnen (gerne 15 %) i stedet for den foreslåede grænse på 10 %.

Flere efterlyser også, at de forslåede skatteregler skal gælde for allerede indgåede aftaler.

Det ser ud til, at et politisk flertal vil gennemføre lovforslaget i den oprindelige skitserede form.

De administrative forhold og formkrav

Det tidligere krav om udarbejdelse af revisor- eller advokatattest om indgåelsen af aftalerne er ikke medtaget i det fremsendte udkast. Sådanne attester vil derfor fremadrettet ikke skulle indsendes til SKAT.

Sat på spidsen skal aftalen alene være forfattet på dansk og skriftlig.

Det tildelende selskab bliver i stedet forpligtet til at foretage indberetning til e-indkomstregisteret i forbindelse med henholdsvis tildeling og udnyttelse af købe- og tegningsretter samt erhvervelse af aktier fra selskabet.

Medarbejderen og arbejdsgiverselskabet har indgået en aftale om, at tildelingen skal være omfattet af den foreslåede § 7P i ligningsloven.

Værdien af tildelingen må højst udgøre en værdi svarende til 10 pct. af medarbejderens årsløn.

Da tildelingen sker som led i et ansættelsesforhold, kan bestyrelsesmedlemmer ikke blive omfattet af de nævnte regler.

Købe- og tegningsretter, herunder RSU og PSU må ikke overdrages til tredjemand.

Skriv et svar

Be sure to include your first and last name.

If you don't have one, no problem! Just leave this blank.